Alle danske webmedier har som målsætning at kunne henvise til hjemmesider for samtlige danske medier, der er repræsenteret på Internettet, hvad enten der er tale om aktive hjemmesider med løbende opdatering eller blot statiske sider med kontaktoplysninger til det pågældende medier.
Desuden indeholder Alle danske webmedier også links til det hastigt voksende antal af rene Internetmedier.
Et medie defineres ud fra kriterierne i Medieansvarsloven, men der kan specielt i forhold til rene Internet-medier dispenseres herfor. Redaktionen fastholder dog retten til at fjerne henvisninger til hjemmesider, som ikke opfylder intentionerne med webmedier.dk
Alle danske webmedier finansieres med bannerreklamer, velvidende at disse reklamer er et irritationsmoment for mange.
Skulle der derfor stå en sponsor parat i kulissen med en stor pose penge, så vil jeg formodentlig ikke være sen til at fjerne reklamebanneret.
Alle danske webmedier indeholder links til andre lister, hvoraf nogle ikke finansieres via reklamer, så det er selvfølgelig en mulighed, hvis man irriteres over reklamerne her på sitet.
Alle danske webmedier blev startet som en liste over links helt tilbage i 1996 under navnet Danske medier på Internettet og var på det tidspunkt placeret hos Chili foto & arkiv.
I 1998 flyttede listen til FreelanceGruppen i Dansk Journalistforbund under navnet MedieNøglen, for så i 2000 at genopstå under eget domæne med navnet Alle danske webmedier.
3) Tekster, billeder og lydprogrammer, der periodisk udbredes til offentligheden, såfremt de har karakter af en nyhedsformidling, som kan ligestilles med den formidling, der er omfattet af nr. 1 eller 2, jf. dog § 8, stk. 1.
(...)
Stk. 3. Et skrift anses ikke for periodisk, medmindre det er bestemt til at udkomme mindst to gange årligt.
Foretagender, der udgiver de i § 1, nr. 3, nævnte massemedier, skal for at være omfattet af lovens regler have indgivet anmeldelse til Pressenævnet.